Et lille digt til den nye mor med høje forventninger til sig selv
- Elisabet Tromborg
- 19. okt. 2021
- 1 min læsning
Opdateret: 17. maj 2023

Skrevet i kærlighed - ud fra egen erfaring - og hvad jeg selv har haft brug for at høre - som ny mor
Kære kvinde. Kære mor. Velkommen til moderskabet. Tænk at du har begivet dig ud i dette!
En ny verden. Så meget du ikke vidste FØR du blev mor. Ingen havde fortalt det. Men nu står du her med dit nye lille vidunder i armene og er blevet MOR.
Og du er det med bravur.
Det kan godt være du ikke føler det, på dage hvor du ikke har sovet om natten - på dage hvor den lille græder, og ikke kan finde ro - på dage med tårer og frustrationer - og hvor du føler dig mislykket i at takle den lille.
Men, du gør det godt.
Du er en fantastisk mor for din lille baby, og din baby er heldig at have fået dig som mor.
Ingen tvivl om det.
Du kæmper og prøver ihærdigt at forsøge at hjælpe den lille. Dine kræfter er ikke spildte - de viser at du elsker din lille skat.
Når tvivlen melder sig, og du sammenligner dig med alle de andre "perfekte" mødre. Så husk. Du skal ikke være som dem. Vær dig selv. Lad der være plads til fejl og forglemmelser - Træk vejret dybt ned i maven og vis dig selv/omsorg.
Du er allerede den bedste mor dit barn kunne få <3
Comments